Psykisk sundhed er mange små løft
Jeg ser nærvær, nysgerrighed og refleksion som vigtige værktøjer i den proces, det er at trives. Vi formes af livet og af, hvordan vi bliver i stand til at lære af og med andre. Medvind og modvind i livet opbygger navigationsevner, medmenneskelighed og personlig styrke, og det er godt at reflektere over vindforholdene engang imellem.
Jeg har selv haft gavn af terapi som en forebyggende foranstaltning. Når jeg har kunnet se krisen nærme sig i horisonten, har terapi rustet mig til at stå stærkere, fordi jeg havde godt greb om mine værdier, mine non-negotiables og et mentalt overskud til at stå fast, men også modet til at være sårbar sammen med mine nærmeste.
En god terapeut
er for mig både en samarbejdspartner og et medmenneske midt i det svære. En at følges med, når du vil nærme dig det, der måske er lidt skræmmende eller ubehageligt. De sandheder, du ikke har turde fortælle dig selv endnu. En fortrolig til at tage toppen, så du kan få bedre greb om, hvilke skridt, der er de næste for dig i dit liv og i dine relationer.
Jeg er optaget af fællesskaber - dets muligheder og dets grænser. Et godt og solidt ringhjørne af mennesker, der forstår dig og tror på dig, er en drøm for mange af os. Det kommer ikke af sig selv. Nogen gange skal vi lede lidt - og ofte går vejen gennem vores egne blokeringer.
Vi fødes ikke alle med lige vilkår og muligheder. Ikke alle har lige let ved det. Og måske er dit stærkeste kort på hånden, samtidig det, der skaber afstand mellem dig og dine nære relationer.
Lone Engel